Negative elpriser

 

I en turbulent tid med fokus på historisk høje energipriser oplevede det vestlige Danmark faktisk enkelte timer i weekenden med negative elpriser. Negative elpriser kommer som følge af overproduktion af strøm i forhold til forbruget. Dermed koster det penge for producenterne at komme af med elektriciteten, mens det kommer forbrugerne til gode da de rent faktisk bliver betalt for at bruge strømmen.

Kommer forbrugerne til gode

At elpriserne er negative, kommer naturligvis forbrugerne til gode. Men som kunde får man kun glæde af de negativer elpriser hvis man har valgt et timeafregnet elprodukt som følger prisudviklingen på den nordiske elbørs, NordPool, time for time døgnet rundt. Både Strømlinet Vindenergi og Stømlinet Solenergi er timeafregnede produkter hvor kunderne dermed fik penge for at bruge strøm. Man skal dog huske, at selvom den rene elpris er negativ ska der fortsat betales skatter og afgifter mv. på den strøm man forbruger.

Elnettet skal altid være i balance

Da el ikke kan lagres, skal elnettet altid være i balance. Det vil sige at produktion og forbrug skal matche hinanden. Dette overvåger og styrer Energinet og ved negative priser får producenterne et prissignal, som afspejler en ubalance mellem udbud og efterspørgsel og dermed en overbelastning af elnettet. De negative elpriser tilskynder producenterne til at tilpasse produktion af strøm til efterspørgslen. Og måske vil nogle forbrugere også forbruge mere strøm, når prisen er negativ.

Mit samtykke gælder markedsføring fra Strømlinet A/S via e-mail, sms og telefon.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og læse mere om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik på strømlinet.dk/persondatapolitik.