Få indefrosset en del af din energiregning.

 

Den 23. september 2022 præsenterede et bredt flertal i folketinget rammerne for den indgåede “vinteraftale”, som, blandt andet, giver danskerne mulighed for at få indefrosset en del af deres energiregning.

Fordel #1

 

Evt. beskrivelse af fordel

Fordel #2

 

Evt. beskrivelse af fordel

Fordel #3

 

Evt. beskrivelse af fordel

Indefrysningsordningen.

 

Indefrysningsordningen fastlægger et loft over prisen på el og gas i perioden fra 1. november 2022 til 31. oktober 2023.

Dermed får el- og gaskunderne mulighed for midlertidigt at indefryse en del af deres
energiregning og efterfølgende afdrage lånet over en periode på fire år.

Vi gør opmærksom på, at det kun ubetalte regninger, udstedt efter 01.11.2022, der kan
indefryses. Så allerede betalte regninger kan ikke indefryses og ønsker du ikke at blive en
del af ordningen, skal du blot betale dine regninger som normalt.

Hvordan tilmelder jeg mig ordningen?

Ønsker du at deltage i ordningen, kan du som kunde hos Strømlinet tilmelde dig ordningen på en nem og sikker måde via mit.dk.

Oftest stillede spørgsmål.

 

Når prisen på el kommer over et niveau, der svarer til prisen i 4. kvartal af 2021, kan du få
indefrosset den del af energiregningen, der overstiger prisen. 

 

Prisloftet for el sættes for elprisen før tariffer, afgifter og moms, som udgør 0,8 kr. pr. kWh der kan omsættes til en
typisk forbrugerpris på 2,18 kr. pr. kWh.

Når prisen på gas kommer over et niveau, der svarer til prisen i 4. kvartal af 2021, kan du
få indefrosset den del af energiregningen, der overstiger prisen. 

 

Prislofterne for gas sættes for den rå gaspris før tariffer, afgifter og moms, som udgør 5,84 kr. pr. m3, der kan
omsættes til en typisk forbrugerpris på 15,45 kr. pr. m3.

Når du tilmelder dig ordningen skal du betale et oprettelsesgebyr pr. tilmeldte el- og
gasaftale samt et årligt administrationsgebyr.

 

Ønsker du at afmelde dig ordningen igen opkræves et afmeldingsgebyr pr. afmeldte el- og
gasaftale.

 

Derudover blev det vedtaget af Folketinget, at private forbrugere skal betale en årlig rente på 2%, mens virksomheder skal betale 4,4% i rente om året. Renten beregnes fra forfaldsdatoen for den regning, hvor en andel er indefrosset, og tilskrives bagudrettet, første gang d. 31. oktober 2023.

Prisloftet beregnes i forbindelse med hver fakturering. På hver faktura beregnes den
gennemsnitlige el- og/eller gaspris eksklusive afgifter, tariffer og moms. Herefter kan
indefrysningsbeløbet blive beregnet som den forbrugte mængde ganget med en den
gennemsnitlig pris fratrukket prisloftet.

Du kan enten afdrage det fulde beløb med det samme, alternativt beslutte at afdrage i 48
rater efter den 31. oktober 2024. Hvis du beslutter dig for at vente og afdrage i rater, vil
saldoen blive pålignet rente frem til den er fuldt afviklet.

Selv hvis du i første omgang beslutter dig for at vente, kan du altid på et senere tidspunkt
beslutte dig for at afvikle det fulde beløb i et afdrag.

Hvis du ikke rettidigt betaler det indefrosne beløb eller et afdrag på det indefrosne beløb,
og vi har gennemført vores almindelige rykkerprocedure og sendt mindst to rykkere, vil
Erhvervsstyrelsen overtage gælden fra os med henblik på statslig inddrivelse.

Ved fraflytning kan vi sikre at aftalen om indefrysning videreføres på den nye adresse.
Ønsker du ikke at videreføre aftalen, eller skifter du leverandør, skal du beslutte om du vil
indfri saldoen straks, eller om den skal afdrages over en periode på 4 år startende efter
den 31. oktober 2024.

Generelle spørgsmål til ordningen

Har du generelle spørgsmål til ordningen henviser vi til denne FAQ på borger.dk som
dækker de mest almindelige spørgsmål om ordningen og opdateres løbende samt til
Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om ordningen for virksomheder på virksomhedsguiden.dk.