Forstå din elregning

Det er vigtigt for os, at du som elkunde kan gennemskue dine elregninger. Derfor har vi samlet et overblik over de forskellige poster, der udgør din elregning. 

Én regning med det hele. Som dit elselskab er vi forpligtet til at opkræve transportudgifter, skatter og afgifter på vegne af Staten og netselskaber – det gør vi naturligvis uden gebyrer. For dig som elkunde betyder det, at du kun modtager én elregning for dit samlede elforbrug.

Som elkunde hos Strømlinet finder du din elregning på Min side.

Bliv klogere på posterne i din elregning

Forventet forbrug: Det antal kWh vi forventer, at du kommer til at bruge i det kommende kvartal. Vores estimat er baseret på seneste opgørelse og justeres løbende. 

Abonnement (SpotEl eller FlexEl): Den rene elpris for dit forbrug i det kommende kvartal. Prisen er baseret på forventning til markedet + tillæg. Prisen ganges med det forventede forbrug. Forbrug og pris reguleres på din næstkommende kvartalsregning, når vi kender dit faktiske forbrug.

Transport tarif: Tariffen opkræves på vegne af dit lokale netselskab samt Energinet. Prisen dækker transport af strøm samt udbygning og vedligeholdelse af elnettet.

Transport fast: Det abonnement du betaler til dit lokale netselskab for at anvende deres elmåler samt dit abonnement hos os.

PSO afgift: Støtte til produktion og forskning i vedvarende energi. Afgiften opkræves af din el-leverandør på vegne af Energinet.

El-afgift: Afgift til Staten for at bruge strøm. Hvis du har elopvarmet helårsbolig, kan du få reduceret el-afgiften ved forbrug, der overstiger 4.000 kWh om året. Det kan du læse mere om her

Eksempel på en elregning

Nedenfor ser du et eksempel på, hvordan en elregning fra Strømlinet kan se ud. Vi bestræber os på at gøre din elregning simpel, overskuelig og uden unødvendige poster.

Har du yderligere spørgsmål?

Vi er eksperter på elmarkedet, og vores kompetente kundeserviceteam sidder klar med svar, hvis du har spørgsmål til din elregning, elaftale eller elmarkedet generelt.

Du kan ringe til os på 88 44 44 06* eller sende en mail til info@stromlinet.dk

*Telefontider: Mandag – torsdag: 9:00 – 15:30 og fredag: 9:00 – 15:00

Ring til os

Vi står klar til at hjælpe dig og til at svare på dine spørgsmål vedrørende el, ladeløsninger mm.

Mandag – torsdag: 09:00 – 15:30
Fredag: 09:00 – 15:00

Bliv ringet op

Vi står klar til at hjælpe dig og til at svare på dine spørgsmål vedrørende el, ladeløsninger mm.

Mit samtykke gælder markedsføring fra Strømlinet A/S via e-mail, sms og telefon.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og læse mere om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik på strømlinet.dk/persondatapolitik.