De danske politikere har vedtaget, at man som boligejer kan få reduceret elafgiften, hvis den primære opvarmningskilde er elvarme – for at fremme den grønne omstilling.
Du kan få reduceret elafgift, hvis det årlige elforbrug overstiger 4.000 kWh. Når du logger ind på Mit Strømlinet kan du altid se dit elforbrug.
Din bolig skal være registreret som enten en helårsbolig eller som sommerhus i Bygnings- og Boligregistret (BBR) .
Som husejer er du ansvarlig for at opdatere BBR og har pligt til at fortælle os om eventuelle ændringer – skulle din primære opvarmningskilde ændre sig.
På BBR.dk kan du hente selve BBR-meddelelsen for din bolig – her kan du se, om boligen er registreret med elvarme som primær opvarmningskilde med anvendelseskode 110-190. 510 eller 523. Det fremgår af BBR-meddelelsen under ‘oplysninger om bygninger’. Hvis ikke elvarme er angivet som primær opvarmningskilde i din BBR-meddelelse, kan du nemt selv registrere det i BBR her.
Det er altid en god idé at tjekke sin regning. Og på din elregning fra os kan du altid se på side 2 og 3, om du allerede får reduceret elafgiften.
Vær opmærksom på, at reduceret elafgift er en reduktion og ikke en refusion. Du får altså ikke tilbagebetalt et beløb af elafgiften, men elafgiften bliver formindsket, før du bliver afregnet.
Har du registreret elvarme som primær opvarmningskilde inden for de seneste 21 dage, behøver du ikke sende dokumentation, når du ansøger om reduceret elafgift. Såfremt elvarme allerede er angivet som primær opvarmningskilde i din BBR-meddelelse, få ansøgt med det samme nedenfor.
Er din bolig overgået til el som primær opvarmningskilde for mere end 21 dage siden og ønsker du at ansøge om reduceret elafgift tilbage i tid, skal du fremsende dokumentation til os.
Vi sørger for at sende din ansøgning videre til dit netselskab, som herefter godkender.
For at kunne få godkendt ansøgningen, skal vi bruge følgende 2 dokumenter:
1) Jeres BBR-meddelelsen hvorpå det fremgår, at elektricitet som primær opvarmningskilde.
2) Dokumentet for registrering af elafgift som oplyser datoen for hvornår adressen overgik til elvarme.
Dokumentet finder du inde på bbr.dk under rubrikken “Enhed: (din adresse)”. Tryk på knappen Dokumentation for registrering af elafgift. Og du har hermed downloadet dokumentationen.
Hvis dokumentet ikke fremgår, skal du kontakte din kommune og bede dem om at notere det i BBR.
Rubrikken findes kun, hvis det fremgår i BBR, at du har elvarme som primær opvarmningskilde.
Vær opmærksom på, at afvigelser fra anvendelseskode 110-190, 510 eller 523 vil betyde, at ansøgningen sandsynligvis ikke vil blive godkendt af dit netselskab.
Søg om reduceret afgift nedenfor.
Nedenfor skal du vælge den dato, du vil ansøge om elreduktion fra og udfylde den tilhørende formular.
Husk at skrive den mailadresse, hvor du ønsker at få sendt bekræftelsen for ansøgningen til.
Vær opmærksom på, netselskabet skal godkende, og vi står blot for at indsende dokumentation til netselskabet.
Når ansøgningen er godkendt, vil det fremgå på din næstkommende faktura.
Der kan dog være en længere behandlingstid, og det er derfor ikke sikkert, at den reducerede elafgift fremgår på din næste faktura.
Priserne på din regning bliver altid vist eksklusiv moms, da momsen bliver tillagt efterfølgende.
Eksempel på besparelsen ved reduceret elafgift:
Hvis du som gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn bor i et 150 m2 elvarme som primær opvarmningskilde og har et årligt elforbrug på 6.400 kWh vil din pris se ud på følgende måde:
Bemærk at priserne nu er angivet i kroner i stedet for øre.
De første 4000 kWh * 0,9513 kr = 3805,20 kr. inkl. moms De resterende 2600 kWh * 0,0100 kr = 26 kr. inkl. moms.
Du sparer i alt= 3831,20 kr.
Med fuld elafgift for alle dine kWh, havde prisen været 5898,06 kr. inkl moms.
Vores kollegaer i kundeservice sidder ved telefonen og mailindbakken klar til at hjælpe dig med spørgsmål og vejledning:
Tlf. +45 88 44 44 06
Mandag – torsdag: 09:00 – 15:30
Fredag: 09:00 – 15.00
Strømlinet er et energiselskab, som gør det enkelt og billigt at være elkunde i Danmark. Her kan du se dine rettigheder som elkunde, vores vilkår og betingelser, vores el-deklarationer samt gebyrer.
Vi står klar til at hjælpe dig og til at svare på dine spørgsmål vedrørende el, ladeløsninger mm.
Mandag – torsdag: 09:00 – 15:30
Fredag: 09:00 – 15:00
Mit samtykke gælder markedsføring fra Strømlinet A/S via e-mail, sms og telefon.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og læse mere om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik på strømlinet.dk/persondatapolitik.