Hvordan finder jeg min regning?
Du kan altid finde dine regninger på Min side under ’regninger’.
Hvorfor har jeg ikke fået min regning?
Vi oplever desværre enkelte gange, at Strømlinets fakturaer ender i dit mailprograms spam-filter. Så mener du ikke du har fået en regning anbefaler vi du kigger i dit spam-filter og gør Strømlinet til en ’sikker afsender’.
Du kan også altid finde dine regninger på Min side under ’regninger’.
Hvor kan jeg se mit forbrug?
Du kan se dit forbrug helt ned på timebasis på Min side under ’forbrug’.
Hvor kommer jeg ind på ’Min side’?
Du kan tilgå Min side via Strømlinets hjemmeside eller via dette link: https://mitstrømlinet.strømlinet.dk
Du logger ind med dit kundenummer og adgangskode. Har du ikke dette, eller er det første gang du logger ind, kan du trykke på ’Få hjælp’ eller ’Glemt adgangskode’. Her indtaster du den e-mail du modtager dine fakturere på, hvorefter dit kundenummer og adgangskode bliver fremsendt.
Hvorfor skal jeg betale aconto?
Strømlinet afregner og fakturerer dit forbrug efter du har brugt strømmen – og derfor fakturerer vi dig et acontobeløb, som dækker indkøbet af din strøm, inden vi leverer den til dig. Din aconto betaling bliver efterfølgende krediteret.
Acontobeløbet beregnes ud fra dit historiske forbrug, og vi bestræber os på at aconto afregne så præcist som muligt.
Hvorfor har jeg fået en regning fra mit gamle el-selskab, efter jeg er skiftet til Strømlinet?
Når du tilmelder dig som kunde hos Strømlinet, får dit gamle el-selskab besked om skiftet 2-3 hverdage før selve skiftet det sker. Det kan derfor ske, at du få en regning fra dit gamle selskab for en periode, som overlapper din start hos Strømlinet. Den opkrævning bliver naturligvis modregnet i slutopgørelsen fra dit tidligere el-selskab.
Betalte du bagudrettet hos dit gamle selskab, skal du fortsætte med det, indtil du har betalt leveringsperioden færdig. Du kan derfor opleve at betale til både Strømlinet og dit gamle selskab, men du betaler selvfølgelig aldrig for den samme periode til begge selskaber.
Hvorfor får jeg en gas regning fra Evida?
Evida er det nationale gasdistributionsselskab. Det er vores opgave at designe, drive og vedligeholde gasdistributionsnettet i hele landet som en del af Danmarks kritiske infrastruktur.
Alle afgifter og tariffer vedr. gasleverancerne og gasmålere opkræves fra Evida. Strømlinet afregner kun dit faktiske gas-forbrug.
Hvordan melder jeg flytning?
Skal du flytte kan du melde flytning til os på info@strømlinet.dk eller ringe til vores Kundeservice på 88 44 44 06. Så sikrer vi, at der er en el-aftale på din nye adresse – og at du ikke fortsætter med at betale for forbruget på din gamle adresse.
Hvornår skal du melde flytning?
Når du flytter ud skal du melde flytning senest 10 arbejdsdage før din flytning.
Når du flytter ind skal du melde flytning 5 arbejdsdage før din indflytning.
Hvordan kan jeg nemmest spare på mit el-forbrug?
Der er flere ting, du kan gøre for at spare på dit elforbrug og dermed din elregning. Flere Undersøgelser viser blandt andet, at du kan spare nemme penge ved bare at være opmærksom på dit elforbrug!
• På Min side kan du følge dit elforbrug time for time. Dermed kan du også se dit hjems ’standby forbrug’ – Dvs. du kan se hvor meget strøm dine elektriske apparater bruger i de timer hvor der ikke er nogen hjemme. Måske du med fordel kunne slukke helt for et par stykker af dem?
• Strømmen er ofte også billigst om natten, så du kan med fordel forsøge at flytte en del af dit elforbrug (tøjvask, tørretumbler, opvaskemaskine mv.) til nattetimerne
Hvor meget strøm har mine solceller produceret?
Du kan se produktionen fra dine solceller på anlæggets inverter. Som dit elselskab kan Strømlinet ikke se, hvor meget strøm dine solceller har produceret.
Solceller – Årsbaseret nettoafregning (gruppe 6)
Er dit solcelleanlæg godkendt under denne ordning, og er du endnu ikke overgået til flexafregning (læs mere herunder), opgøres dit nettoforbrug én gang om året af dit netselskab. Du har altså op til ét år til at forbruge den strøm, dit anlæg har produceret.
Har du produceret mere strøm, end du selv har forbrugt i løbet af et afregningsår, sælges den overskydende mængde til elnettet (udbetales af Energistyrelsen).
Du betaler transport, afgifter og PSO af dit nettoforbrug, mens du betaler nettarif og abonnement af bruttoforbruget (det du har forbrugt).
Reduceret el-afgift
Du kan søge om reduktion i elafgiften, hvis mere end 50 procent af opvarmningen af din helårsbolig eller sommerhus kommer fra elvarme eller en varmepumpe.
Det er en betingelse for reduktionen, at din bolig er registreret som el-opvarmet helårsbolig eller sommerhus i kommunens bygningsregister (BBR).
Hvis din bolig opfylder betingelserne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), er du berettiget til at få reduceret elafgiften på den del af elforbruget der ligger over 4.000 kWh om året. Tjek om du allerede har fået reduceret din elafgift. Dette vil fremgå på din regning.
Du kan ansøge om reduceret elafgift for både din helårsbolig og dit sommerhus med opstart fra 1. februar 2019. For helårsboliger kan du søge op til 3 år tilbage i tiden.
Hvorfor er el-priserne så høje?
De stigende el-priser er konsekvensen af en række bevægelser på de internationale energimarkeder. Især er priserne på el og gas er langt højere, end vi er vant til, og det betyder, at prisen på din energiregning er større end normalt, særligt hvis du ikke forbereder dig.
Normalt er det internationale energimarked stabilt, fordi det består af en lang række forskellige energikilder. Hvis vinden blæser mindre i Nordsøen, skruer Norge og Sverige op for vandkraften. Hvis den danske natur-gasproduktion er sat i bero, trækker vi på tyske eller russiske reserver.
I år er efterspørgslen på samtlige energikilder stigende – og det er årsagen til de usædvanlige prisstigninger.