Bliv klogere på solcelleanlæg – få blandt andet svar på hvordan du tager ejerskab på solceller, hvis du overtager et hus med solcelleanlæg, hvordan du tjener penge på overproduktion, og hvad det vil sige at være i afregningsgruppe 6 for solceller.
Læs også om hvad der menes med reduktion af elafgiften, og hvordan du kan kombinere solceller med elbil og egen ladeboks.
Med et solcelleanlæg kan du producere din egen klimavenlige strøm. Dermed får du gratis strøm, og hvis du producerer mere strøm, end du bruger, kan du tjene penge på dit overskydende strøm ved at sælge det til en produktionselleverandør, så det kommer ud i vores fælles elnet. Du vælger selv hvilken produktionselleverandør, du vil have – se en oversigt her.
Hvis du overtager et hus med solceller, skal du på in på Borger.dk og tage ejerskab på solcellerne. For at gøre det skal du bruge din solcellegruppe og GRSN-nummer. Hvis du ikke allerede har de oplysninger, kan vi hjælpe med det.
Solen er en variabel energikilde, og det varierer, hvornår og hvor meget strøm solcellerne producerer. Det betyder også, at du nogle gange skal have strøm fra elnettet, og derfor er det vigtigt, at du stadig er tilknyttet et energiselskab, så du altid har strøm i dine stikkontakter.
En investering i solceller kan både gavne din økonomi og klimaet. Herunder kan du læse om nogle af de mange fordele ved at installere solceller.
*Overskrider det 7.000 kr. per år, skal der betales skat af det overskydende beløb.
Du har mulighed for at få reduceret elafgiften, når din bolig er el-opvarmet med eksempelvis jordvarme, elradiatorer eller varmepumpe. Elafgiften til staten kan udgøre en væsentlig del af din elregning, og det kan dermed godt betale sig at opnå reduktion af elafgiften.
Reduktion af elafgiften har derfor ikke som sådan noget at gøre med, om du har solceller eller ej. Det kan dog godt betale sig at have el-opvarmning, når du har solceller, da du hverken betaler afgift, indkøbspris eller tranport for den strøm, dine solceller producerer. Solceller er dog en variabel energikilde, og mængden af produceret strøm afhænger af mængden af dagslys. Derfor vil du nogle gange modtage strøm fra elnettet gennem dit energiselskab. Det er den strøm, du kan søge om at få reduceret elafgift på, hvis du opvarmer din bolig med el.
Reduceret elafgift betyder, at når du opvarmer din bolig med el, får du rabat på elafgiften på det strømforbrug, der overstiger 4.000 kWh om året. Når du er blevet godkendt til at få reduktion af elafgiften, sker besparelsen automatisk gennem dit energiselskab. Du skal huske at oplyse dit energiselskab om, at du er berettiget til reduceret elafgift.
Reduceret elafgift træder altså i kraft, når du har brugt de første 4000 kWh inden for et år. Det vil sige at du betaler 1 øre/kWh i stedet for 95 øre/kWh.
Du kan sagtens el-opvarme din bolig uden solceller, men det bliver billigere, når du bruger strøm fra solceller. For det første fordi du kan opvarme dit hus med den strøm solcellerne producerer. For det andet fordi du kan modregne mængden af kWh du leverer til elnettet fra de 4000 kWh, som du skal betale fuld elafgift på.
Så den strøm, du sender ud i elnettet trækkes fra de 4000 kWh, som du betaler fuld elafgift af. Det vil sige, at hvis du producerer 3000 kWh til elnettet, så skal du kun betale fuld elafgift af de første 1000 kWh du køber fra elnettet, og hvis du producerer over de 4000 kWh til elnettet, får du afgiftsreduktion på alt den strøm, du får fra elnettet.
Eksempel: Du bruger 9.000 kWh fra elnettet og producerer 3.500 kWh til elnettet: 4.000 kWh – 3.500 kWh = 500 kWh, det vil sige, at du betale fuld elafgift (95 øre/kWh) for de 500 kWh og reduceret elafgift (1 øre/kWh) for de sidste 8.500 kWh, du har brugt fra elnettet. Dermed sparer du 2.975 kr. fordi du har leveret strøm fra dine solceller til elnettet og har reduceret elafgift grundet el-opvarmning: (3.500 kWh * 0,95) – (3.500 kWh * 0,1) = 2.975.
I det store hele sparer du i eksemplet 7.225 kr. grundet elafgiftsreduktion: ((8.500 kWh * 0,1) + (500 kWh * 0,95)) – (9.000 kWh * 0,95) = 7.225 kr. Hvis du ikke havde solceller og dermed leveret strøm til elnettet, men stadig havde el-opvarmet bolig og reduceret elafgift havde du sparet 4.250 kr.: (9.000 kWh * 0,95) – ((4.000 kWh * 0.95) + (5.000 * 0.1)) = 4.250 kr.
Bestemmelserne for elafgiftsreduktioner er lidt anderledes for solcelleejere i afregningsgruppe 6 end for de andre afregningsgrupper.
Er du solcelleejer i afregningsgruppe 6 med elafgiftsreduktion, betaler du kun elafgift af differencen mellem den strøm, du har brugt fra elnettet og den strøm, du har leveret til elnettet. Den reducerede elafgift træder stadig i kraft efter de første 4.000 kWh fra elnettet, ligesom i ovenstående eksempel.
Eksempel: Du har brugt 9.000 kWh fra elnettet og leveret 3.500 kWh til elnettet. Du skal stadig betale fuld elafgift af de 500 kWh fordi 4.000 kWh – 3.500 kWh = 500 kWh. Forskellen er, at du ikke skal betale for de 3.500 kWh, du har leveret til elnettet. Det vil sige, at du betaler for 5.500 kWh fordi 9.000 kWh – 3.500 kWh = 5.500 kWh.
Hvis du er i afregningsgruppe 6, skal du være opmærksom på, at vi kun kan opgøre din overskudsproduktion, når kalenderåret er slut, da overskudsproduktion opgøres en gang årligt. Derfor modtager du kun acontoer i løbet af året, og så bliver din reduktion af elafgiften fratrukket på din første faktura i det nye år.
Vil du kombinere solceller med elbil og egen ladeboks, kan du udnytte muligheden for at køre på grøn energi optimalt, fordi du kan oplade din elbil med strøm fra solcellerne. Det er både godt for klimaet og for din økonomi.
Hvis du får reduceret elafgift grundet el-opvarmning af din bolig (eksempelvis med solceller), kan du dog ikke få refunderet elafgiften for at oplade din elbil. I det tilfælde kan du spare penge på vores serviceaftale til ladeboksen.
Med solceller kan du oplade din elbil med strøm, du selv producerer, og som derfor er gratis. Dog oplader mange deres elbil om natten, hvor solcellerne ikke producerer strøm grundet manglende dagslys. Dermed koster strømmen penge, da den kommer fra elnettet, medmindre du har købt et batteri og lagrer strømmen fra solcellerne.
Der er altså både økonomiske fordele og ulemper ved både at have solceller og elbil, og det er op til den enkelte, om det kan betale sig.
Få svar på spørgsmål angående registrering af ejerskifte, afregning, pristillæg og støtte til vedvarende energi i Energistyrelsens FAQ vedrørende solceller.
Få Energistyrelsens guide til køb og installation af solceller. Her kan du læse mere om, hvilke overvejelser og forberedelser du bør gøre, før du installerer solceller.
Se en oversigt over målepunkter for anlægsejere som ligger under punktet ‘Vejledning til private/erhverv’. Forklarer målepunkter og afregning for de forskellige afregningsgrupper.
Hos os får du altid professionel vejledning – vi er eksperter på elmarkedet og kan rådgive dig om stort og småt, når det angår strøm. Du er dermed sikret kyndig vejledning i forbindelse med alt fra din elregning og reduktion af elafgiften til opladning af din elbil og meget mere.
Vores rådgivere har stor viden inden for energibranchen, så udover konkurrencedygtige priser får vi dig også på rette vej.
Sidder du inde med spørgsmål, er vores ladeeksperter klar med både svar og rådgivning omkring den ideelle ladeløsning til din bolig.
Udfyld formularen, og bliv ringet op af vores ladeeksperter.
Strømlinet er et energiselskab, som gør det enkelt og billigt at være elkunde i Danmark. Her kan du se dine rettigheder som elkunde, vores vilkår og betingelser, vores el-deklarationer samt gebyrer.
Vi står klar til at hjælpe dig og til at svare på dine spørgsmål vedrørende el, ladeløsninger mm.
Mandag – torsdag: 09:00 – 15:30
Fredag: 09:00 – 15:00
Mit samtykke gælder markedsføring fra Strømlinet A/S via e-mail, sms og telefon.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og læse mere om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik på strømlinet.dk/persondatapolitik.