Vi hjælper boligadministratorer og udlejere med at håndtere til- og fraflytning af el og gas, tomgang og ændringer i lejemål – så færre opgaver skal følges op manuelt.
Når en lejer flytter ind eller ud, følger der flere administrative opgaver med. El og eventuelt gas skal tilmeldes og afmeldes på de rigtige datoer, tomgangsperioder skal håndteres, ændringer i indflytningsdatoer skal registreres, og der skal være styr på, hvem der betaler for forbruget mellem to lejere.
Hvis processerne håndteres manuelt, kræver det både opfølgning og koordinering – og der er risiko for, at en tilmelding eller ændring bliver overset.
Hos Strømlinet hjælper vi med at automatisere en stor del af processen, så oplysninger kan overføres til os, og vi kan håndtere til- og fraflytning, tomgang og forsyning på de korrekte datoer.
En af de største administrative udfordringer ved indflytning opstår, når en ny lejer ikke får tilmeldt sig en elleverandør på den rigtige dato.
Hvis tilmeldingen mangler, kan forbruget ende hos ejendommen, som efterfølgende skal håndtere opkrævninger, korrektioner og refusionsopgørelser.
Med Strømlinet hjælper vi med at sikre, at lejer bliver tilmeldt fra indflytningsdagen. Ændrer datoen sig undervejs, kan den justeres, så elaftalen følger den faktiske indflytning.
Det mindsker risikoen for, at ejendommen hænger på forbruget – og reducerer behovet for efterfølgende administration.
Reducér manuelt arbejde ved flytninger og tilmeldinger.
Slip for tunge arbejdsgange og mange forskellige regninger.
Lejere og administratorer får hurtigt fat i vores kundeservice.
Vi tilpasser løsningen til jeres systemer og arbejdsgange.
Med integrationer til blandt andet UNIK Bolig og EG Bolig kan oplysninger om lejemål og flytninger overføres automatisk til Strømlinet.
Når der eksempelvis registreres en indflytning, fraflytning eller ændring af dato i administrationssystemet, får vi besked og kan håndtere processen videre. Det betyder, at I ikke selv skal huske at sende oplysningerne videre eller følge op på den enkelte flytning.
Data overføres sikkert og ansvarligt, og GDPR er tænkt ind i løsningen.
Har I ikke UNIK Bolig eller EG Bolig, kan vi stadig samarbejde. Via vores partnerportal kan flytninger og ændringer håndteres digitalt uden en direkte integration.
Når et lejemål står tomt mellem to lejere, skal der stadig være styr på el og eventuelt gas. Samtidig skal forbruget afregnes korrekt, uden at det skaber ekstra arbejde for administrationen.
Hos Strømlinet bliver tomgangsperioden afregnet bagud, så I slipper for aconto og først modtager én samlet regning, når perioden er afsluttet.
Som samarbejdspartner får I desuden et fordelagtigt elprodukt i tomgangsperioden, og har lejemålet gas, kan vi også håndtere det.
Det giver en mere enkel afregning og gør regningerne lettere at håndtere i bogholderiet.
Som samarbejdspartner hos Strømlinet får I adgang til et team, der kender jeres aftale, ejendomme og arbejdsgange.
Når der opstår spørgsmål eller ændringer i en sag, hjælper vi med at få dem håndteret. Og når henvendelsen handler om lejerens egen aftale, kan I sende lejeren direkte videre til os.
Det betyder, at I ikke behøver fungere som mellemled, og at der er et fast sted at gå hen, når noget ændrer sig undervejs.
Kontakt vores Partnerskabschef eller udfyld formularen og så ringer vi dig op.
Cecilie Hvidberg Larsen
Partnerskabschef
Telefon: 2034 6547
E-mail: chl@stromlinet.dk
Mit samtykke gælder markedsføring fra Strømlinet A/S via e-mail, sms og telefon.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og læse mere om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik på strømlinet.dk/persondatapolitik.